Ridning i skoven

Det er kun tilladt at ride på Valdemarskilde Skovdistrikt med gyldig RIDETILLADELSE. 

RIDETILLADELSE bestilles og betales hos
Skovfoged
, Rosted Skovvej 12, 4200 Slagelse, tlf.: 20414743 (hverdage kl. 8-16) eller skovbrug@vkilde.dk 

Ved bestilling af RIDETILLADELSE medbringes betaling (kontant/MobilePay), sygesikringsbevis og foto i pas str. og kan forventes klar til afhentning inden for 1 uge.

Foto fra eksisterende RIDETILLADELSE kan genbruges ved fornyelse.

Regler for for RIDETILLADELSER:

    • En RIDETILLADELSE har en gyldighed på ½ år, 1 år eller 1 dag.
    • Ryttere under 16 år rider gratis, men skal ALTID medbringe en gyldig RIDETILLADELSE (DAGSRIDETILLADELSE undtaget)
    • RIDETILLADELSEN er personlig med navn, adresse, telefonnummer og foto og skal ALTID medbringes og fremvises til skovens personale ved henvendelse.
    • Ridning i skoven sker på eget ansvar.
    • Det er tilladt at ride fra kl. 07.00 til solnedgang. I tiden november til februar dog kun fra solopgang til solnedgang.
    • Der skal rides i højre side af vejen.
    • Trafikanter og skovens andre brugere skal altid passeres i skridtgang og om nødvendigt skal hesten holdes an, idet hestens tempo tilpasses omgivelserne
    • Det er kun tilladt at ride på bilfaste veje som angivet med blåt og rødt på kortet, som udleveres ved førstegangs erhvervelse af RIDETILLADELSE. Det bemærkes, at veje angivet med rødt ligger i arealer lejet af Forsvaret, og at ryttere ALTID skal vige for militær aktivitet.
    • Respekter skovens andre brugere og afmærkninger i skoven.
    • Ved uheld eller skader kontaktes skovfogeden straks på 20414743.
    • Alle anvisninger fra skovens personale og/eller Forsvaret skal efterkommes.
    • Der må IKKE rides i perioden 16. maj til 1. juni pga. jagt samt i 1. juni – 15. juli kun mellem kl. 08.00 og kl. 20.00 pga. jagt.

Hvis du har glemt at medbringe din RIDETILLADELSE ved kontrol, skal der betales kontrolafgift for DAGSTILLADELSE på 100 kr.

Hvis du IKKE har en gyldig HELÅRLIG- HALVÅRLIG- eller DAGSRIDETILLADELSE opkræves ved kontrol 450 kr. i kontrolafgift.